Tryksager - når det visuelle skal på tryk


 

Hos Redeluxe gør vi en ære ud af at levere alt til vores kunder. Dette inkluderer også tryksager. Når vi taler om tryksager, er det naturligvis vigtigt både at finde et konkurrencedygtigt prisleje og samtidig sikre en kvalitet, der leveres i høj klasse.

Når vi skal finde de bedste priser på dine tryksager i den bedste kvalitet, benytter vi os dels af indkøbsportalen brokerprint. Her er de bedste og mest stabile trykkerier i Danmark samlet, og de giver hver især tilbud på den opgave, der oprettes i systemet. Vi benytter os desuden af udenlandske trykkerier, da disse ved større oplag kan konkurrere på prisen og stadig bibeholde den høje kvalitet.

Gennem et tæt samarbejde med trykkerier kan vi altså altid levere den bedste vare, og vi hjælper også gerne med at designe dine tryksager, som er en grafisk opgave, vi klarer inhouse.

Overvej dine tryksager nøje inden de sendes til tryk

Ud over at tryksager bruges i hverdagen som forbrugsvarer (altså visitkort, konvolutter, brevpapir, o.lign.), er det også vigtigt, at du overvejer det i forbindelse med reklamekampagner og logodesign.

Skal du f.eks. have ét slags tryk på papir og kuverter, eller er det relevant at få tryksager, der hænger sammen med forskellige kampagner og måske endda til forskellige kundegrupper? Uanset om det er en samlet reklamekampagne eller tryksager, er vi din ideelle samarbejdspartner.


Læs mere om tryksager på Brokerprints Blog eller ved at følge @brokerprint på Twitter.